
Simon Talbot – comedy
17. maj — 19:30
Pris: 375 – 845 kr.
Simon Talbot – NYT COMEDYSHOW – Det bliver EKSTRA EXTRA stort!
Komikeren Simon Talbot tager i foråret 2025 på sin sjette Danmarksturné, og det hele bliver ekstra! Ekstra Simon, ekstra sjovt – og ekstra stort.
Det er et show, der tager pusten fra dig, som et velplaceret jiu-jitsukvælertag, med lige dele refleksioner over karrierens ekstravagante momenter til hverdagens brutale benspænd. Fra privatfly i USA til refluks i Solrød. Fra kimchi til kartoffelchips. Fra (endelig) at blive far i en tornado af dårlig sædkvalitet og fertilitetsbehandlinger, til at miste sin egen irske far i en sky af tobaksrøg og lunken Guinness.
I følge den populære komiker selv, bliver ’EKSTRA EXTRA’ det største, sjoveste og mest ambitiøse show nogensinde.
Simon har sat sig for at skabe et show, hvor alt fra de små venues på Danmarksturnéen op til de gigantiske arenaer får ALT, hvad den kan trække på effekter og ambitionsniveau.
Simon Talbot har gennem mere end 15 år cementeret sin status som en af Danmarks mest markante komikere. Med utallige anmelderroser og en massiv fanskare i ryggen, er Talbot blevet synonym med comedy på højt niveau. Han excellerer både i grænsebrydende onemanshows, kreative sketchshows og utallige TV-øjeblikke, hvor hans humor har gjort ham til en elsket publikumsfavorit.
Detaljer
- Dato:
- 17. maj
- Tidspunkt:
-
19:30
- Pris:
- kr.375 – kr.845
Arrangør
- Live Nation
- support@livenation.dk
- Se Arrangør hjemmeside