Indlæser Begivenheder

Patina – Koncert

19 november kl. 20:00


Pris: kr100

Patina – Koncert

19 november kl. 20:00


Pris: kr100

Patinas kerne er tre trommeslagere, der skiftevis giver den som frontmand og skaber et ekstatisk fællesrum, hvor man med åbent bryst kan stille sig sårbar. Rygtet om Svendborg-bandets hæsblæsende koncerter løber med stigende hast – Og derfor er de vej på deres første egen Danmarksturné i 2020 og er samtidig nomineret til P3 Guld Talentprisen.

De tre frontmænd har rødder i musikbyen Svendborg, hvor de sammen søsatte projektet. De oprettede en Dropbox-mappe som første led i et uformelt eksperiment, hvor alle bød ind. Da de stod med sangen ’miner_paa_papir’, kiggede de på hinanden og var enige om, at her var mere at efterforske. Det var på én gang medrivende funky som 1980’erne danske guldalderpop og råt, oprigtigt som postpunken.

Sådan er det fortsat. Søren Bastrup Bojsen bidrager ofte med det desperate og instinktive, Gregers Møller Jensen med det uortodokse og skæve og Mads Skov Hansen med blikket for det skarpt kondenserede. Ud af det fællesskab, hvor der er plads til personligheder og alle deres facetter, opstod også bandets specielle ramme: at de, selv om de alle har baggrund som trommeslagere, skiftevis stiller sig op og tager rollen som frontmand.

Vi har svagheder og styrker, og vi er ikke bange for at anerkende, at der er noget, vi ikke er gode til. PATINA er større end hvert vores ego. Vi er klar til at stille os selv til side, men også til at træde i karakter, når vi har noget at byde ind med,” forklarer Mads.

Det er tydeligt i nummeret ’Flammer Rammer’, hvor alle tre frontmænd synger. Samtidig er det en sang, der illustrerer bandets lyriske lag. Patinas tekster kredser om almenmenneskelige hverdagsfortællinger. Men stillet helt op på knivsæggen. Der hvor skrøbeligheden dirrer, angsten raser, eller kærlighed slår sin første sprække. Hele tiden er der noget på spil. Hvilket enhver, der har set en af deres koncerter, kan nikke genkendende til. Her vokser de til et kollektiv på syv mand, og Soundvenue fremhævede dem blandt årets oplevelser på Spot 2019, mens Gaffa storroste deres koncert på Smukfest: ”De er som skabt til store scener.”

Når man er til koncert til os, så er man med til at skabe rummet. Vi tør være der, skrælle alle lag af, og vi håber, at folk tør være der sammen med os,” siger Søren, og Gregers supplerer:  ”Vi vil gerne være et band, som giver folk modet til at slippe sig selv fri.”

 

Patinas seneste udgivelse er singlen ’Sådan Må Det Være (Uhhhh)’ og efteråret 2020 drager bandet på deres første Danmarksturné i eget navn.

 

COVID-19 retningslinjer: Vi sørger for masser af håndsprit og for at publikum sidder med behørig afstand. Husk mundbind, når du skal i baren eller på toilettet. Hvis du har glemt dit mundbind, kan det købes i baren. Du kan nyde showet uden mundbind, når du sidder på din plads 🙂

Detaljer

Dato:
19 november
Tidspunkt:
20:00
Pris:
kr100

Arrangør

Sønderborghus