Indlæser Begivenheder

Mark Le Fêvre – COMEDY

21 januar, 2022 kl. 19:00


Pris: kr255

Mark Le Fêvre – COMEDY

21 januar, 2022 kl. 19:00


Pris: kr255

HELDIG – nyt One-man show!

Mark le Fêvre debuterede i 2019 med One-man showet BØVL. Showet solgte 20.000 billetter, og fik en seks-stjernet anmeldelse med ordene ”Veloplagt, veldrejet og skarpt”. Han blev nomineret som ”Årets Komiker” til Zulu Comedy Galla i 2019 – en fantastisk start på karrieren.

”Og mit kommende show bliver heller ikke så tosset endda” – siger Mark le Fêvre.

 

Med showet HELDIG er Mark på en mission, han selv omtaler som: ”At få grinet tilbage, når der til tider ikke er skide meget at grine af”. HELDIG kredser bl.a. om at få en chance til, at omfavne de bump livet giver en på vejen i stedet for altid at male fanden på væggen.

Idéen til det nye One-man show HELDIG tog faktisk sit udspring i BØVL, hvor han arbejdede med moralen: ”at det ikke kan betale sig at bekymre sig, da ens største frygt sjældent bliver til virkelighed”.

Det skulle vise sig, at netop den morale efterfølgende havde et tragikomisk udfald i komikerens eget liv. En uge efter showet havde haft premiere på tv, fik Mark beskeden fra sin læge om, at de troede han havde kræft. ”Mennesket i mig var bange, men komikeren i mig var dybt imponeret over timingen! To ting er stensikkert: 1: Jeg glæder mig til at komme ud med mit nye show. 2: Jeg tør fandeme ikke have en stor morale med” – siger en i øvrigt fit-for-fight Mark le Fêvre.

 

Faktaboks:

Mark le Fêvre er født og opvokset i Horsens og har en bachelor i engelsk og dramaturgi fra Aarhus Universitet.

Han begyndte at lave comedy i 2010 i Aarhus, hvor han brugte en stor del af sin tid på stand-up scenerne. I 2012 vandt han ”Danish Open i Stand-Up”.

I 2013 blev Mark vært på morgenprogrammet ”Vågn Op” på radiostationen The Voice.

I 2014-2016 får Marks sketches for alvor fart på de sociale medier. I 2016 blev han nomineret til ‘Årets Talent’ ved ZULU Comedy Galla og i 2017 vandt han prisen for ‘Årets Webstar’ ved ZULU Awards 2017.

Siden 2018 har han været medvært sammen med Lasse Rimmer på TV2’s seerhit ”Stormester” i hele tre sæsoner, og en fjerde sæson er på vej.

Mark le Fêvre debuterede med sit første One-man show BØVL i 2019.

Nomineret som ”Årets Komiker” for BØVL i 2019 til ZULU Comedy Galla.

 

____________________________________________________________________________________________

COVID-19 retningslinjer: Vi sørger for masser af håndsprit og for at publikum sidder med behørig afstand. Husk mundbind, når du skal i baren eller på toilettet. Hvis du har glemt dit mundbind, kan det købes i baren. Du kan nyde showet uden mundbind, når du sidder på din plads.

Detaljer

Dato:
21 januar, 2022
Tidspunkt:
19:00
Pris:
kr255