Indlæser Begivenheder

Elverhøj – teater

17 februar, 2020 kl. 20:00


Pris: 135kr – 260kr

Elverhøj – teater

17 februar, 2020 kl. 20:00


Pris: 135kr – 260kr

Danmarkshistorie med et stænk Monty Python, en knivspids opera, lidt operette og en sjat musical?
Sådan skrev Kulturtid.dk om Figaros udgave af Svend, Knud og Valdemar i sæson 18/19.
Nu kaster Figaros sig over et andet klenodie i dansk teaterhistorie, nemlig nationalforestillingen Elverhøj.

Originalplottet lyder således : Grev Walkendorf har ladet to børn bytte for egen vindings skyld. Han udgiver sin spæde broderdatter for at være Elisabet Munk. Og en bondekone får mod en net sum penge den lille Elisabet i sin varetægt, men en aften forlader hun den lille ved elverhøjen. Mor Karen kommer forbi stedet, hun tager barnet med sig hjem, og i den fattige hytte opdrages nu den adelsfødte Elisabet Munk, der nu kaldes Agnete. Hun vokser op til at være en smuk jomfru og ved elverhøjen møder hun den ædle ridder Ebbesen, der kommer til at elske hende. Men han skal – mod sin vilje – holde bryllup med jomfru Munk på Højstrup (altså med det forbyttede barn). Kong Chr. 4 har befalet det ! Uventet kommer kongen til Tryggevælde og hører om sagnet, der siger, at han ikke tør gå over åen og ind i Elverkongens rige. Men kongen går over åen med ordene : “Vel er jeg ikke Cæsar og vel er dette ikke Rubicons bølger, men dog siger jeg : Jacta est alea.”

Figaros’ opdaterede udgave af Elverhøj får stort set samme dramatiske forløb, men den revideres (kraftigt) af de medvirkende, og ud over de allerede indlagte sange tilsættes der mere musik og komik. Og så kan det heller ikke undgås, at en forbryderbande blander sig, ikke blot i ouverturen til Elverhøj, men i selve handlingsforløbet.

Detaljer

Dato:
17 februar, 2020
Tidspunkt:
20:00
Pris:
135kr – 260kr

Arrangør

Tønder Teaterforening
Hjemmeside:
teatersyd.dk