Indlæser Begivenheder

De Tre Musketerer – teater

20 marts, 2023 kl. 19:30


Pris: kr125 – kr200

De Tre Musketerer – teater

20 marts, 2023 kl. 19:30


Pris: kr125 – kr200

De tre Musketerer en for alle, alle for en …. og tre for en tier

 

Intriger, store fægtescener, kærlighed, komik, onde skurke og ædle helte. Alexandre Dumas’ klassiske fortælling “De tre Musketerer” rummer det hele.

De tre musketerer, Porthos, Athos og Aramis, franske elitesoldater ”with a license to kill”, opdager et ondskabsfuldt komplot, der skal vælte den franske trone. De tager den unge D’Artagnan under deres vinger, og sammen kaster de fire helte sig ud i kampen for at afsløre komplottet og redde ikke bare den franske trone og Dronning Annas ære og ægteskab, men hele Europas fremtid.

Historien rummer, ud over de 4 helte, den franske Kong Louis 13. og Dronning Anna, skurken Rochefort, den onde spion Milady de Winter, den magtfulde kardinal Richelieu og mange flere. I denne sværdvægter af en forestilling spilles, synges og danses alle disse roller i fuld scenografi, lys og kostumer af Lisbeth Kjærulff, Kristian Jensen, Hans Dueholm og Allan Dahl Hansen. Figaros og Den Ny Operas opdaterede udgave af “De tre Musketerer” tilsættes kendte hits fra opera, operette og musical og krydres med masser af komik.

Denne rablende gale og voldsomt morsomme farce sætter virkelig lattermusklerne på overarbejde, og publikum går derfra med den der helt specielle mavefornemmelse, man har, når man har fået et dejligt grin.

Anmelderne skriver om Figaros: ”Der er altså noget at glæde sig til. Figaros er et unikt fænomen i dansk turnéteater.” Nordjyske ”Underholdende, vanvittig og drønmusikalsk operaparodi, som efterlader én ubekymret og latterlabil” Lene Kryger, fyens.dk

 

De tre Musketerer er produceret af Figaros og Den Ny Opera Instruktion

 

Medvirkende: Lisbeth Kjærulff, Hans Dueholm, Kristian Jensen og Allan Dahl Hansen

Manuskript: Lisbeth Kjærulff, Hans Dueholm og  Kristian Jensen usædvanligt frit efter Dumas

Kostumer: Nathalie Meldgaard

Scenografi: Hans Dueholm

Musikalsk ledelse: Allan Dahl Hansen

 

Varighed: ca. 2 timer inkl. pause

 

Teaterbuffet:
Ved denne forestilling er der mulighed for tilkøb af Teaterbuffet. Serveres fra kl. 18.15.
Billetter til teaterbuffeten koster 150 kr., og kan købes her

Detaljer

Dato:
20 marts, 2023
Tidspunkt:
19:30
Pris:
kr125 – kr200